VELKOMMEN TIL

Vi er et sejlende fællesskab, som sammen sejler langfart i vores skønne katamaran Añejo (An-je-ho), og undervejs har vi venner og gaster med.

Langturssejlads er som et storslået eventyr, hvor vi deler smukke øjeblikke og hyggelige stunder ombord. Men det kan også være udfordrende at rejse som gast; derfor gør vi vores bedste for at skabe nogle gode rammer, og til gengæld forventer vi, at vores medrejsende gaster selv er med til at skabe indhold indenfor de rammer, vi sætter. Du er altså som gast i høj grad selv med til at skabe eventyret ombord.

Du kan læse meget mere om at sejle som gast “Drag med på eventyr“.

DYKNING OMBORD

På Añejo bruger vi meget tid på dykning – for vi er virkelig vilde med at udforske livet under overfladen! Daniel, som er PADI instruktør, kan lære dig alt fra open water til divemaster. Vi har alt det nødvendige udstyr ombord, så vi kan undervise direkte fra båden og opleve de mest fantastiske dykkerspots sammen. Det kræver ingen erfaring at dykke med os, blot lysten til at lære, så vi kan dele oplevelserne under overfladen sammen.

Læs mere om dykning ombord HER.

STARTEN PÅ VORES EVENTYR

I sommeren 2019 købte Daniel katemaranen Añejo, som han i mere end 2 år sejlede gennem Caribien. Livet som langturssejler blev ikke bare en passion, men en livsstil. Glæden ved sejlads, friheden fællesskabet og havet er kun blevet større siden.

Efter to vellykkede år ombord på Añejo begyndte drømmen om en båd med mere plads. Det blev til et nyt hjem, som vi kaldte Gran Añejo. En Lagoon 55s, som var købt inden den anden var solgt.

Selvom den nye båd havde været i gode hænder, havde den desværre ligget på land i 8 år, hvilket krævede en opfattende indsats for at bringe den tilbage i topform. Med dedikeret og hårdt arbejde fik vi båden klar til sejlads efter flere måneders intensivt arbejde.

I 5 måneder sejlede vi begge både side om side, hvilket gav os mulighed for at stifte bekendtskab med den nye båd og samtidig møde mange skønne mennesker. I dag sejler vi kun Gran Añejo, som nu blot går under navnet Añejo, og som i dag danner de perfekte rammer for vores liv til søs.

De to damer, Añejo og Gran Añejo, side om side